Jeg har altid brugt naturen meget, og har derfor et indgroet håb om, alle vil være med til at gøre hvad vi kan for at beskytte vores biodiversitet og miljø.
Jeg elsker at tage i skoven eller til søen med kikkert, og se om jeg kan finde nogle spændende fugle. Det simple vildmarksliv tiltaler mig også, så teltture med mine børn sætter jeg også pris på. Sidst er en tur på mountainbike i skoven også meget forfriskende for mig.
Personligt er jeg også altid blevet påvirket af at høre og se om social uretfærdighed. Dette gælder både for forhold i Danmark som forhold rundt i verden. Der bør være lige forhold for alle.
Disse interesser og følelser er helt klart fundamentet for at jeg arbejder med ESG nu. Det er også dette overlap, der i tidens løb gjorde, at jeg ville specialisere mig i fonde og foreninger.
Passionen og energien er til stede for at give den bedste ESG-rådgivning.