Verdensmålene blev vedtaget af FN i 2015 og kan derfor fejre 10-års fødselsdag. Der er uden tvivl sket meget på de ti år, men vi må også erkende, at der er mange af verdensmålene hvor vi ikke har gjort nok og ikke er kommet i gang i tide.
Jeg har de seneste dage dykket ned i mit bæredygtighedsbibliotek, og genopfrisket hvad der løbende er blevet skrevet om emnet og fokuseret på i de ti år. Og der er skrevet mange bøger, artikler, foretaget undersøgelser og delt holdninger mv.
Jeg har i denne blog samlet op på de forhold, der vedrører danske små og mellemstore virksomheder der møder Verdensmålene via arbejdet med ESG. Jeg har samlet det i hovedemner og krydret med mine egne erfaringer ude i marken. Det må ikke ses som en udtømmende opsamling, da det i sig selv vil kræve en hel bog, men mere en kort status 2026 for danske SMV’er.
Lederskab:
Et gennemgående tema over alle årene er, at der er behov for lederskab for at nå målene, og at der SKAL handles nu. Dette budskab har ikke ændret sig over tiden! Dette er nok et udtryk for, at der ikke er gjort nok og i tide.
Det har i mine øjne taget meget lang tid at nå til politisk enighed i EU og skabe rammerne for ESG til europæiske virksomheder. Jeg synes dog, at vi er nået langt de seneste par år, og at der nu er grund til optimisme herom. Men ESG er et område i rivende udvikling. Som virksomhed skal man nok ikke forvente, at der på kort sigt kommer en færdiggjort og afprøvet rammelov som eks. årsregnskabsloven. Det tager tid og kræver løbende tilpasninger. Her er det vigtigt, at politikerne har lyttet til de europæiske virksomheder og tilpasset/lempet på kravene til virksomhederne, senest med Omnibus og ”Stop-the-clock”.
Virksomheder har nu rammer de kan begynde ESG-arbejdet med i form af CSRD (til store virksomheder) og VSME (den frivillige erklæringsstandard) til små og mellemstore virksomheder. Presset fra politisk side er nu lagt ud på de store virksomheder og pengeinstitutter, der er omfattet af lovkrav. Det giver et naturligt flow ned i systemet, så det også indirekte kommer til at omfatte små og mellemstore virksomheder.
Små og mellemstore virksomheder
Som leder i små og mellemstore virksomheder er ESG og rapportering herom, derfor et forhold der ikke længere kan ignoreres. Så kan man i mine øjne i hvert fald gamble med virksomhedens fremtid. I mine dialoger med SMV’er (danske undersøgelser viser det også), har jeg ofte mødt en holdning om, at ESG-arbejdet ikke er startet op, fordi det ikke er et lovkrav endnu. Dette er jo sådan set også korrekt, og VSME er ikke endeligt godkendt endnu. Så hvorfor gå i gang, og er det ikke bare spild af tid og ressourcer???
Som SMV bør det ikke være en undskyldning for ikke at gå i gang med ESG-arbejdet. Jeg tror ikke, at der bliver ændret meget i basismodulet i VSME, da denne frivillige standard til SMV’er allerede er tilpasset efter virksomhedernes ønsker. Politikerne har lyttet til og modtaget input til tilpasninger fra virksomhederne. Det er mere et spørgsmål om, at der kommer flere krav til, som jeg tror kommer via det udvidede modul i VSME.
For mange SMV’er er presset/behovet for ESG-rapportering øget i 2025, og jeg vil forvente, at det kun bliver endnu flere virksomheder der møder det i 2026 og fremover.
For det første kommer behovet fra pengeinstitutterne, der fra 1. januar 2026 skal indhente ESG-data på deres kunder. For SMV’er er der derfor et behov der skal opfyldes for at få adgang til kapital, men også prisen der skal betales herfor. Det konkrete databehov pengeinstitutterne kræver, er generelt stadig uvist og vil formentlig være forskelligt fra branche til branche. Men jeg tror ikke, at det kommer til at afvige meget fra basismodulet i VSME. VSME er derfor et godt sted at starte.
Den absolut største drivfaktor til ESG-rapportering, jeg har oplevet i 2025, kommer dog fra virksomhedernes nuværende og potentielle kunder. Det bekræftes også i undersøgelser og brancheanalyser, at SMV’er mødes af efterspørgsler fra deres større eller offentlige kunder. ESG er blevet et konkurrenceparameter, og det vil kun blive øget i fremtiden. Det er klart, at hvis en virksomhed mødes af krav om at levere ESG-rapportering fra deres større kunder, det offentlige eller lignende, bliver der ofte handlet hurtigt. Men mange virksomheder bruger nu også ESG-rapporteringen ved tilbudsgivning og lignende, og på den måde får præsenteret virksomheden ud fra bæredygtighedsprincipper og ikke blot prisen på ydelsen. Det er virksomhedens image der bliver styrket her. Lignende har jeg også oplevet, hvor virksomhedens konkurrenter har fået udarbejdet ESG-rapportering. Så bliver behovet også konkret, og kan blive et spørgsmål om virksomheden vil være med på markedet.
Sidst er ESG-rapportering også en mulighed for virksomheden til at præsentere sine værdier, bæredygtighedspolitik, allerede opnåede resultater og planer for fremtiden for virksomhedens medarbejdere. Det er et genialt værktøj til at vise, at ledelse/ejere er stolte af virksomheden og har planer for at forbedre sig. Denne stolthed smitter af på medarbejderne, så de også er stolte over at arbejde for virksomheden. På den måde benytter virksomhederne ESG til at fastholde medarbejdere, men bestemt også til at tiltrække nye medarbejdere. De sociale forhold fylder faktisk mest i danske SMV’ers ESG-rapportering.
Ovenstående er tre eksempler på hvorfor ledere tænker ESG, som et særdeles stærkt værktøj til fremtidig værdiskabelse i virksomheden. Det er disse forhold SMV’er oftest nævner i undersøgelser som årsager til, at de er startet op på ESG-rapportering og den værdiskabelse det har givet dem. ESG skal tænkes ind i virksomhedens klassiske strategi, og man er som ansvarlig leder nødt til at tænke langsigtet. Modsat svarer mange ledere i undersøgelser, at ESG er fravalgt, da virksomheden ikke har kunnet se økonomiske gevinster ved det. Derfor er der i mange virksomheder mere fokus på kortsigtede og snævre økonomiske resultater. Men tør du som ejer/leder blive ved med at have den holdning?
Medarbejdere og det danske samfund
Der er ingen tvivl om, at den danske befolkning er blevet mere bevidste om bæredygtighed i de ti år verdensmålene har været på banen. Kendskabet til verdensmålene er øget over årene, og bæredygtighed fylder mere i forbrugernes beslutningsgrundlag. Det kommer bl.a. til udtryk ved vores indkøbsmønstre af dagligvarer og tøj, valg af køretøj, køb af el og elektriske produkter mv. Vi går meget mere op i affaldssortering, genbrug, madspild, at produkter kan repareres og lignende. ”Køb og smid væk” kulturen fra tidligere er væk. Det bør man som ejer af en virksomhed være opmærksom på, da medarbejderne formentlig er som gennemsnitsdanskerne. De ESG-rapporteringer der bliver udarbejdet, handler rigtig meget om dette, og der er heldigvis meget at skrive om. For danske virksomheder har jo generelt arbejdet meget med energieffektivitet på el og varme, mindske og sortere affald, lavere udledning på køretøjer osv. De har traditionelt bare været dårlige til at fortælle om det. Det kan de med en ESG-rapportering, og bruge det som springbræt til at blive endnu bedre.
Vores ungdom lærer meget om verdensmålene og bæredygtighed i deres uddannelsesforløb. Det gælder i hele uddannelsesforløbet fra folkeskolen til korte og lange videregående uddannelser, og har været gældende i mange år. De unge er kommet ud på arbejdsmarkedet eller er på vej, og de forholder sig til virksomhedens ESG-profil og image. Når de unge skal vælge mellem flere eventuelle arbejdspladser, er virksomhedens ESG-profil blevet en faktor.
Herudover ”fylder” nogle virksomheder meget i små lokalsamfund. Det kan eks. være med tung transport på små veje, lugtgener og lignende. Som virksomhed kan man med ESG-rapportering signalere overfor lokalsamfundet, at man er en ansvarsbevidst virksomhed og har planer for at forbedre sig. Så er virksomheden måske lidt mere velkommen.
Mangel på ressourcer og kendskab til ESG
En af de mest udbredte undskyldninger for ikke at være i gang med ESG-arbejdet er mangel på ressourcer. Tid og penge! Tiden er for nogle virksomheder løbet fra dem, da de er nødt til at tage stilling til ESG nu. Så den undskyldning kan ikke bruges mere. Jeg kan godt forstå, at mange ledere ser ESG som en ekstra byrde i den daglige drift, og at de ikke vil bruge penge på det, når der ikke nødvendigvis er kortsigtede økonomiske gevinster herved. Til det vil jeg endnu en gang pointere, at værdiskabelsen med ESG kommer via langsigtede og specialtilpassede strategiske valg og handlingsplaner. Fuldstændig som det gælder for øvrige forhold i virksomhedens strategi. Der kan være lavthængende frugter, men det er ikke det der skal være drivkraften. Virksomhedens strategier skal bindes sammen. Og så må de ikke ende i skuffen! For så ved vi alle, at der ikke sker noget.
Herudover viser flere undersøgelser, at manglende kendskab til ESG er en hyppig årsag til ikke at starte op. Mange ejere og ledere tror at ESG/bæredygtighed udelukkende handler om Co2-udledning. Dette har jeg også mødt flere gange i dialoger med ledere. Men når vi så taler ESG igennem, bliver det hurtigt klart, at det handler om meget mere. Oftest bliver jeg mødt af udtalelser som ”Meget af dette gør vi jo allerede!”. Ja, det er helt korrekt. I er bare dårlige til at fortælle om det. Men ved at få en basisline ned på papir og beskrevet og målt på allerede gennemførte initiativer, kan man lettere identificere hvor der skal sættes ind i fremtiden ud fra en analyse af risici og muligheder. Så er strategien ved at blive bygget op.
Min erfaring er også, at når lederen får forståelse for basiskravene i VSME, går der et lys op for dem, og de ser, at det faktisk ikke er så svært at komme i gang. Elefanten skal ikke gøres større end den er. Med de rigtige til- og fravalg ud fra en risikobetragtning kan en virksomhed hurtigt være i gang med ESG-arbejdet. Det er ikke et totalt uoverskueligt projekt, som mange tror det er. Det handler blot om at komme i gang.
For at komme rigtigt i gang søger mange SMV’er derfor sparring eller hjælp til at udarbejde den første rapportering. Det er for de fleste også et godt valg, da det er en jungle at finde rundt i ESG-kravene, og selv danne et indtryk af hvad der skal til for den enkelte virksomhed, og hvornår det er godt nok det virksomheden rapporterer om. Det forstår jeg godt, at mange SMV’er ikke har ressourcer til. Men når først virksomheden har fået ESG under huden, er der rigtig meget virksomheden selv kan løse i fremtiden.
Undersøgelser viser også, at det ofte er den daglige ledelse, der tager ESG-opgaven på deres skuldre. Med mange andre daglige opgaver der skal løses, er det derfor naturligt, at ESG-opgaven ikke står først for, når opgaverne skal prioriteres. Der er derfor også en udvikling mod, at en medarbejder overtager styringen af ESG-opgaven, men er i tæt løbende dialog med ledelsen. Generelt er det også min erfaring, at medarbejderinvolvering sikrer en bedre forankring i virksomheden. Dermed kommer der også bedre resultater på ESG-målene. Samtidig er der ofte medarbejdere, der personligt går meget op i bæredygtighed og vil elske en ESG-opgave. Så bliver det win-win for virksomheden, da opgaven er uddelegeret og der er en tilfreds medarbejder.
Hvis det er den daglige ledelse eller en medarbejder der skal have ansvaret for ESG, skal man sikre, at de rigtige kompetencer er til stede. Det er for mange virksomheder en udfordring, da det er et nyt område. Det kan derfor hurtigt ende med et stort tidsspild. Så søg den rette og tilpassede rådgivning ved en specialist, så I kommer godt i gang.
Så ja, det kræver ressourcer at komme i gang. Omfanget heraf afhænger dog meget af virksomhedens behov men i særdeleshed også ambitionsniveau. Men der bør ikke være undskyldninger for i det mindste at starte op i det små.
Virksomhedens værdikæde
Hele virksomhedens værdikæde kommer jf. ovenstående i betragtning med ESG-arbejdet. Det er først og fremmest vigtigt, at virksomheden i tide forstår, hvilket behov for ESG-data virksomhedens primære kunder har og hvad deres ESG-profil er. Det kræver en dialog med kunderne, så I forstår dette. De ESG-forhold der er vigtige for jeres kunder, må alt andet lige også være vigtige for jer. Det er god inspiration jeres eget ESG-arbejde, og hjælper jer med at komme rigtigt i gang med en værdiskabende ESG-strategi.
På samme måde skal I også selv tænke jeres leverandørvalg ind i jeres ESG-profil. Kan I stå inde for valget af leverandører, så I ikke indirekte bliver ramt, hvis der opstår en skandale ved leverandøren. Øget kendskab til leverandører er et af de punkter danske SMV’er har arbejdet med, for at vide dette. Konkrete opgaver kan også være at undersøge muligheder for at vælge alternative løsninger eks. råvarer eller færdige produkter med eks. lavere Co2-udledning. Det I undersøger ved leverandørerne eller stiller af krav til dem skal matches op mod jeres ESG-profil, så der bliver en sammenhæng i det I gør.
Medarbejderne skal også informeres om virksomhedens bæredygtighedspolitik og igangsatte initiativer mv., så I sikrer en forankring af ESG i hele virksomheden. Tro mig, når først medarbejderne bliver involveret, kommer de med mange forslag til forhold virksomheden kan gøre anderledes. Store som små.
Samlet set ser danske virksomheder derfor ikke udelukkende på egne forhold internt i virksomheden. De inddrager hele værdikæden for at opnå størst succes.
Afrunding
Jeg hjælper jer naturligvis meget gerne med alle ESG-relaterede forhold. Jeg mener, at vi alle kan gøre en forskel i bæredygtighedens tegn, og vil også gerne bidrage hertil, så vi kan få endnu flere virksomheder med på bæredygtighedsvognen. Jeg har derfor to tilbud gældende i februar og marts. Disse er:
- Udarbejdelse af ESG-rapportering med 20% rabat – læs mere her
- Deltagelse i min næste webinarrække med lavpraktisk forståelse af ESG. Der er opstart 9/3 med 33% rabat + 1 times gratis rådgivning – læs mere her
Tak for at du har læst med hele vejen. Jeg hører meget gerne, om du er enig i mine betragtninger.